Se vores mange forskellige referencer

Jysk Fuge Kompagni giver dig sit ord – og mere til. En aftale er en aftale. Vi tager os tid og kræser om detaljerne, så du får et resultat, du bliver ved med at være tilfreds med.

Jesper Frostholm
Direktør
Aludan

Aludan har fire årtiers erfaring med facader i glas og aluminium. Aludan sælger både til entreprenører og private. Se mere på aludan.dk

”Jysk Fuge Kompagni – de er til at regne med

Vi bruger Jysk Fuge Kompagni til en lang række forskelligartede opgaver både på Sjælland og i Jylland. Vi har brugt dem, siden de startede op – og det er afgjort den gode kvalitet og pålidelighed, der gør, at vi stadig bruger dem til vores opgaver.

Inden for fugebranchen er kvalitet og pålidelighed desværre en mangelvare – men ikke hos Jysk Fuge Kompagni. De møder op som aftalt på byggepladsen og udfører fugeopgaverne i høj kvalitet – hver gang. Hvis de siger, de kommer og fuger om torsdagen – så kan du regne med, at de står klar torsdag.

Vi får kvalitet for pengene

Og så er de enormt fleksible. De møder også gerne op fredag, lørdag og søndag og udfører fugearbejde. Det er en stor gevinst for et byggeprojekt, at de træder til, når behovet er der – og de andre håndværkere ikke er på pladsen.

Vi har blandt andet brugt Jysk Fuge Kompagni til en specialfugeopgave i forbindelse med opførelsen af toiletter i Ree Park på Djursland og Green Tech innovationsbyggeriet i Vejle.

Vi oplever ofte, at andre vil vide, hvem vi benytter til vores fugeopgaver – og vi anbefaler dem gerne at tage kontakt til Jysk Fuge Kompagni – fordi det er en anbefaling, vi kan stå inde for. I sammenligning er de måske lidt dyrere end andre – men vi betaler gerne prisen, fordi vi ved, vi får kvalitet, og de er til at regne med,” siger Jesper Frostholm.

Aludan har fire årtiers erfaring med facader i glas og aluminium. Aludan sælger både til entreprenører og private. Se mere på aludan.dk

Rune Danielsen
Projektleder
NCC Construction

NCC Construction arbejder med byggeri, anlæg og projektudvikling. Se mere på ncc.dk

”Arbejdet er altid i orden”

”Vi har brugt Jysk Fuge Kompagni til flere forskellige opgaver – for eksempel vores eget compagny house på Tangen i Skejby. Her er der mange glasvægge, som der skulle fuges mellem. Vi valgte netop Jysk Fuge Kompagni, fordi det skulle se ordentligt ud.”

”Anders Bercon fra Jysk Fuge Kompagni udførte en prøve for at forventningsafstemme, hvorefter arbejdet gled upåklageligt over 3 uger og uden anmærkninger fra tilsynets side.”

”Jysk Fuge Kompagni har også blandt andet fuget for os på Isbjerget på Havnen i Aarhus og på Ternelunden i Horsens. Begge steder var lejlighedsbyggeri.”

”Jysk Fuge Kompagni er en troværdig samarbejdspartner, der altid leverer det aftalte i en god kvalitet. Man kan stole på, at en aftale er en aftale.”

Fugerne er altid pænt udført

”Det primære er, at arbejdet er fagligt korrekt udført med bagstop og isolering. Vi kontrollerer vores leverandører, og Jysk Fuge Kompagnis arbejde er altid i orden. Det burde være en selvfølge for alle firmaer, men det er det desværre ikke.”

”Jysk Fuge Kompagni er god til at afstemme forventninger. Normalt fuger de første fuger – og så tjekker vi lige, om vi er enige om udfaldskravet og det æstetiske udtryk. Det gør samarbejdet stort set gnidningsløst.”

”Fugearbejde skal også være pænt udført – især indvendigt i private boliger er det alfa og omega, at den synlige overflade er pæn, hvilket Jysk Fugekompagni arbejde efterlever.”

”På det personlige plan er Anders Bercon nem at omgås. Det betyder meget, og jeg er sikker på, at det åbner mange døre for ham, at han er udadvendt og snakkesalig.”

Jonas Nonbo
Murermester
Horsens Murer- og Entreprenørforretning

”Jysk Fuge Kompagni er servicemindede”

”Jeg har brugt Jysk Fuge Kompagni gennem de seneste tre år – det vil sige siden 2011.”

”Når vi for eksempel har lavet badeværelser, kommer Jysk Fuge Kompagni og laver den sidste finish. Det er vigtigt, at få en ekspert til at gøre den slags. Man skal indse, at der er noget man selv er god til og noget, man er mindre god til.”

”Jeg er godt tilfreds med at arbejde samme med Jysk Fuge Kompagni. Vores kemi passer godt sammen, og vi kender efterhånden hinanden så godt, at vi ved, at når det brænder på, skal tingene løses hurtigt og godt. Og det bliver de. Jeg ved, at en aftale er en aftale.”

”Jysk Fuge Kompagni er fleksible. Hvis vi får en opgave ind, der skal løses her og nu, træder de til.”

“De gør et godt og ordentligt indtryk”

”Gummi-fugemanden er altid den, der er sidst på i processen, og derfor også den, der skal være fleksibel, hvis andre er blevet forsinkede, så vi alligevel kan blive færdige til tiden. Jeg ved, at Jysk Fuge Kompagni ind i mellem har stået og fuget det allersidste, næsten mens der blev båret flyttekasser ind.”

”Det er også vigtigt for mig, at Jysk Fuge Kompagni udfører et godt og professionelt stykke arbejde. Finishen med fuger er jo det der gyldne touch, som man kun lægger mærke til, hvis det ikke er i orden.”

”Jysk Fuge Kompagni er ude hos mine kunder – både private og offentlige kunder – som repræsentant for min virksomhed, og derfor er det også vigtigt for mig, at de altid er servicemindede og gør et godt og ordentligt indtryk.”

Horsens Murer- og Entreprenørforretning er en gammel Horsens virksomhed – stiftet i 1975 , der udfører alt murerarbejde for både private og offentlige kunder.

Karsten Bundgaard
Privatperson

”Tingene skal være i orden”

”Jeg opfatter Anders Bercon, der er indehaver af Jysk Fuge Kompagni, som en meget ærekær person. Jeg tror, han vil lægger stort stykke arbejde i sit fag, fordi det er noget, han går op i.

Han er en meget engageret person. Det lægger ham meget på sinde, at tingene skal være i orden,” fortæller Karsten Bundgaard.

”Jysk Fuge Kompagni fugede, da jeg for nogle år siden renoverede. Jeg fulgte selv arbejdet tæt og havde møde med alle håndværkerne hver morgen klokken 7. Det var vigtigt for mig at få de helt rigtige løsninger.”

”Jeg har for eksempel stenplader som bordplader i køkkenet. Det er vigtigt, at fugen mellem bordplade og væg bliver lagt fuldstændigt lige. Ellers ser det ikke pænt ud.”

”Jeg har også valgt en helt bestemt farve til fliserne i badeværelserne. Hvis der var blevet brugt en forkert fugefarve, var det hele jo faldet fra hinanden. Men Anders god til at finde præcis den rigtige farve.”

”Tager arbejdet alvorligt”

”Jeg var meget tilfreds med Jysk Fuge Kompagnis arbejde. Jeg ville have, at tingene skulle gøres ordentligt og uden noget klyt.”

”Der er faktisk flere, der har spurgt mig, hvem der har fuget her, fordi de kan se, at det er godt håndværk.”

”Jeg ville helt sikkert bruge dem igen. For Anders tager tingene alvorligt og gør lige den sidste ting, der skal til for at arbejdet er i orden.”

”Faktisk har jeg lidt, der nok snart skal gøres, og det bliver da sikkert dem, jeg ringer til.”